Kirkjur ß ═slandi, Tr˙flokkar,

Meira um ═sland


Klaustur ß ═slandi


S÷fn ß ═slandi


┴hugaver­ir
Sta­ir


Ůjˇ­gar­ar


Fer­ast ß
Eigin vegum

═SLENZKAR KIRKJUR ═ BNA OG KANADA

TR┌F╔LÍG ┴ ═SLANDI
KIRKJAN OG ŮJËđIN ═ 1000 ┴R
.

.
[Flag of the United Kingdom]
In English


Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug


TorfbŠir og kirkjur


KIRKJUR ┴ HRINGVEGINUM
HRINGVEGURINN ┴ 6-10 DÍGUM

┴ri­ 1000, ■egar kristni var l÷gtekin, bjˇ ein ■jˇ­ Ý landinu.  Landnßmsmenn voru mismunandi a­ uppruna, en flestir komu frß vesturstr÷nd Noregs.  Sumir komu frß Bretlandseyjum, jafnvel afkomendur norrŠnna manna, sem h÷f­u sezt ■ar a­.  Margir hinna keltnesku landnema komu af frjßlsum vilja en a­rir sem herteki­ fˇlk.  Allt frß krisnit÷kunni hefur sama ■jˇ­in b˙i­ Ý landinu og kirkjan veri­ hin sama fram undir hina sÝ­ustu ßratugi.  Menning landsins byggist ß norrŠnum grunni og Ýslenzka tungan er, lÝkt og grÝska e­a latÝna, mˇ­urtunga Nor­urlanda nema Finnlands.  Kristnin barst til ═slands eftir řmsum lei­um, m.a. frß Nor­url÷ndum, meginlandi Evrˇpu, Englandi og ═rlandi.

Fyrstu tvŠr til ■rjßr aldirnar eftir a­ kristni var l÷gtekin var kirkjan undir valdi h÷f­ingja landsins en sÝ­an var­ h˙n hluti hinnar evrˇpsku og katˇlsku mi­aldakirkju.  Vi­ si­askiptin var kirkjan klofin Ý u.■.b. einn ßratug, ■vÝ a­ si­bˇtin var l÷gtekin Ý SkßlholtsbiskupsdŠmi 1541 en ekki fyrr en 1551 Ý HˇlabiskupsdŠmi.  Hin evangelÝsk-l˙terska kirkja rÝkti hÚr ˇßreitt fram ß sÝ­ari hluta 19. aldar, ■egar tr˙frelsi­ var innleitt Ý stjˇrnarskrßnni, sem Krisjßn konungur IX fŠr­i ═slendingum 1874.  Ůß hˇf katˇlska kirkjan starf sitt a­ nřju hÚrlendis auk řmissa annarra tr˙arfÚlaga, sem hefur fj÷lga­ st÷­ugt fram ß okkar daga.  Engu a­ sÝ­ur teljast u.■.b. 90% ■jˇ­arinnar til l˙tersku ■jˇ­kirkjunnar.  Si­bˇtin ß ═slandi var a­ mestu kn˙in fram me­ valdbo­i frß D÷num, enda var grundv÷llur til slÝkra breytinga ekki fyrir hendi ˙r ÷­rum ßttum ß ■eim tÝma.

Elztu og Ýtarlegustu frßs÷gn af kristnit÷kunni er a­ finna Ý ═slendingabˇk Ara frˇ­a Ůorgilssonar.  Ůa­ er athyglisvert, hve krisnitakan fˇr fri­samlega fram og hvernig ßkv÷r­unin var tekin.  Ari samdi rit sitt a­ fyrirmŠlum biskupa Skßlholtssta­ar og Ý samvinnu vi­ ■ß og fleiri lŠr­a menn.  Ůessu riti var loki­ ßri­ 1130.  Rit÷ld hˇfst ß ═slandi eftir a­ kristni var l÷gtekin.  Eigna- og valdahlutf÷ll Ý samfÚlaginu r÷sku­ust, ■egar kirkjur ur­u au­ugar og voru ß valdi einstakra h÷f­ingja, sem m÷ku­u krˇkinn ß me­an ÷­rum ■ˇtti  ■eir vera afskiptir.  Ůessi ■rˇun olli m.a. blˇ­ugum ßt÷kum Sturlungaaldar.  Kristnin Ý landinu hefur ■vÝ tvÝmŠlalaust veri­ einhver mesti ÷rlagavaldur ■jˇ­arinnar.

Margir undrast fj÷lda Ýslenzkra kirkna ˙ti ß landi og velta fyrir sÚr ßstŠ­um hans.  Kirkjum hefur fŠkka­ og fŠkkar enn.  Samg÷ngur hafa batna­ ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma, fˇlki hefur fŠkka­ Ý řmsum bygg­um og sˇknir og sveitarfÚl÷g hafa veri­ sameinu­.  Fyrrum var l÷g­ ßherzla ß, a­ kirkjur vŠru innan seilingar fyrir fˇlki­ Ý Ýslenzka bŠndasamfÚlaginu.  ŮŠr ßttu a­ vera svo nŠrri, a­ kostur gŠfist ß a­ komast fram og til baka Ý messu ß milli mjalta og heyrast ßtti til kirkjuklukkna nŠstu tveggja kirkna frß ■eirri, sem var sˇtt.

..

A­ventistar satr˙ Bahßi tr˙
B˙ddatr˙ HvÝtasunnuhreyfingin Islam
slenzka kristkirkjan Katˇlska tr˙in Ůjˇ­kirkjan
Vottar Jehˇva V˙d˙ menningin Sjintˇtr˙in
Kirkja Jes˙ Krists hinna sÝ­ari daga heil÷gu Tr˙fÚl÷g utan Ůjˇ­kirkjunnar FÚlag m˙slima ß ═slandi

.
Gu­sh˙s eftir landshlutum
.

Kirkjuvefurinn er bygg­ur ß upplřsingum vÝ­a a­, ˙r řmsum bˇkum, upplřsingum frß prestum og prˇf÷stum og ÷­ru gˇ­u fˇlki.  Hann ver­ur aldrei tŠmandi, en smßm saman munu frekari upplřsingar bŠtast vi­ eftir efnum og ßstŠ­um.  A­standendur ■jˇnustu- og upplřsingnetsins änat.isö eru ■eim ■akklßtir, sem beina lei­rÚttingum og athugasemdum til ■eirra (nat@nat.is). ■vÝ alltaf mß gera betur.

Uppr÷­un kirkna landsins fer ekki eftir prˇfastsdŠmum, heldur s÷mu skiptingu og vi­h÷f­ er Ý fer­a- og vei­ivÝsum til a­ samrŠmis gŠti Ý vinnubr÷g­um.  Reynt er a­ hafa alla ■essa vefi sem lÚttasta til a­ ■eir birtist sem fljˇtast ß skjßm notenda.

Sumar kirknanna eru ßhugaver­ari en a­rar og ■Šr eru merktar me­ stj÷rnu* Ý listunum, sem birtast, ■egar landshlutarnir hÚr a­ ne­an eru valdir.  ŮŠr finnast lÝka undir ßhugaverum st÷­um Ý fer­avÝsinum.

Ţmiss konar frˇ­leikur um kirkjurnar kemur fram ß ■essum vef, mismikill eftir a­stŠ­um en vonandi ßhugaver­ur fyrir ■ß, sem hafa gaman af s÷gu lands og ■jˇ­ar.  Helzti munur bygginga ˙r torfi milli nor­ur- og su­urhluta landsins lß Ý vi­haldi h˙sanna.  Fyrir nor­an er mun minni ˙rkoma en ß Su­urlandi, sem leiddi til lengri endingar og minni vi­halds■arfar h˙sa  en sunnanlands.

KIRKJUR ┴ HRINGVEGINUM
HRINGVEGURINN ┴ 6-10 DÍGUM

.

SUđVESTURLAND VESTURLAND VESTFIRđIR
NORđURLAND AUSTURLAND SUđURLAND


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM