Skˇgasafn,
[Flag of the United Kingdom]
In English


SKËGAKIRKJA


S÷fn ß ═slandi

     

SKËGASAFN
.

.

Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

Austustu bŠir undir Eyjafj÷llum eru Eystri- og Ytri-Skˇgar.  Ůar hˇf hÚra­sskˇli RangŠinga og Vestur-Skaftfellinga starfsemi 1949.  Ůar er sundh÷ll og skˇlinn var nřttur sem sumarhˇtel til 2003 en n˙ heilsßrshˇtel.  Sama ßr var opna­ bygg­asafn s÷mu a­ila a­ Skˇgum.

Hluti safnh˙ssins var bygg­ur 1954-55, en nřtt tveggja hŠ­a safnh˙s var byggt vi­ ■a­ eldra 1989-94.  H˙sin, sem eru u.■.b. 600 m▓, eru tengd me­ glerbyggingu.  Ůar er afgrei­sla safnsins Ý bj÷rtum og n˙tÝmalegum forsal og jafnan margt um manninn ß sumard÷gum, enda komu yfir 27000 gestir Ý safni­ sumari­ 1999.  H÷fundar nřbyggingarinnar eru arkitektarnir Stefßn Írn Stefßnsson og GrÚtar Mark˙sson.  ┴ri­ 1998 var skrifa­ undir samning um byggingu samg÷ngusafns a­ Skˇgum.  Frumkv÷­ull ■ess og safnv÷r­ur sÝ­an er ١r­ur Tˇmasson (28/4 '21).  Hann hefur byggt safni­ upp frß grunni og hefur m.a. fŠrt ˙t kvÝarnar me­ s÷fnun gamalla h˙sa, sem hafa veri­ endurreist ß lˇ­ safnsins.  Kirkjan er nřsmÝ­i en munir hennar eru gamlir.  ١r­ur hefur ekki lßti­ nŠgja a­ bjarga g÷mlum gripum frß gl÷tun, heldur skrifa­ margar bŠkur um landi­ og ■jˇ­leg frŠ­i.  Hann var ger­ur a­ hei­ursdoktor vi­ Hßskˇla ═slands og sŠmdur riddarakrossi.

SafnbŠrinn. Frß a­alsafninu liggur lei­in Ý ßtt a­ hlÝ­inni.  Ůar ver­ur fyrst ß vegi gestsins safnbŠrinn, sem ١r­ur nefnir svo; einstaklega fallegur, ■riggja bursta torfbŠr og tengist fjˇr­a h˙sinu austanvi­, krossbygg­u fjˇsi frß H˙sum Ý Holtum.  Ůar er drangsteinn yfir dyrum, svo sem algengt var fyrrum.  SafnbŠr eins og nafni­ bendir til, er ekki neinn tiltekinn bŠr, heldur hefur ■ˇr­ur a­ hŠtti gˇ­ra safnamanna fengi­ eitt hÚr og anna­ ■ar.  Vestast Ý ■essari r÷­ er svartbikau­ burst me­ ■remur hvÝtmßlu­um gluggum.  Ůa­ er upprunalega gestastofa frß Nor­ur-G÷tum Ý Mřrdal frß 1896.  ═ mi­ju er ba­stofa frß Arnarhˇli Ý Landeyjum frß 1895.  Ůarna er einn hvÝtmßla­ur gluggi ß svartbiku­u ■ili, sem ekki er lßti­ nß alla lei­ ni­ur, heldur nŠr vegghle­slan upp a­ glugganum.  Ůess konar veggur var nefndur gluggadekk.  Vert er a­ veita athygli, a­ ˙t ˙r hle­slunni vex blˇ­rˇt, en ■a­ ■ˇtti gott a­ hafa ■essa jurt, ■vÝ h˙n vernda­i h˙s gegn eldi.  Ůri­ja h˙si­ Ý ■essari r÷­ er skemma me­ ambo­um og ÷­ru, sem ■ar ßtti heima.  Framan vi­ ■ennan rˇmantÝzka bŠ er brunnvinda frß bŠnum Hvoli Ý Mřrdal frß 1896.

SkßlarbŠrinn. Ofar Ý t˙ninu standa ■rj˙ h˙s saman.  Ůar er nŠsti kapituli byggingars÷gu sveitabŠja ß Su­urlandi.  Burstirnar, hßreistar og me­ ljˇsmßla­ri jßrnklŠ­ningu, benda til ■ess, a­ hÚr sÚu 20. aldar h˙s.  Ůarna eru bŠjarh˙sin frß Skßl, vestasta bŠ ß SÝ­u.  Ůau eru merkileg fyrir fjˇsba­stofuna me­ frambŠ og Ý honum er stofa og eldh˙s.  BŠrinn var bygg­ur 1919-1920 og b˙i­ Ý honum til 1970.  Hann var fluttur a­ Skˇgasafni 1987 og endurbygg­ur ■ar nŠstu ßrin.

Gr÷f. Vi­ hli­ SkßlarbŠjarins stendur h˙s me­ svartbika­ri burst og hvÝtmßlu­um gluggum.  Ůetta h˙s var upphaflega skemma Ý Gr÷f Ý Skaftßrtungu, bygg­ ■ar um 1840, og er ˇvenjuleg a­ ■eirrar tÝ­ar hŠtti, ■vÝ framhlutinn er ■ilja­ur og ß loftinu er skars˙­; allt rekavi­ur, brei­, heimaunnin bor­.  ═ Gr÷f gegndi h˙n a­ nokkru leyti hlutverki gestastofu, ■vÝ Ůorlßkur bˇndi Jˇnsson, sem var­ ˙ti ß MŠlifellssandi 1868, bau­ ■arna inn til veitinga sÝnum beztu gestum.  Ůar veitt hann brennivÝn og ni­ursneitt hangikj÷t.  Skemman gegnir sÝnu gamla hlutverki Ý safninu sem geymsluh˙s.  Ůar eru kistur og kornbyr­a, s÷­lar og reipi.  Ekki er timburgˇlf Ý skemmunni, heldur fasttro­i­ moldargˇlf eins og tÝ­ka­ist.

Sřslumannsh˙si­ frß Holti. Efst Ý brekkunni stendur reisulegt h˙s me­ allt ÷­ru svipmˇti en torfbŠrinn og SkßlarbŠrinn.  Ůa­ er sřslumannsh˙si­ frß Holti me­ svartbika­a veggi, hvÝtmßla­a glugga, rau­mßla­ ■ak me­ kvisti, en vi­ gaflana eru meira en mannhŠ­ar hßir, hla­nir veggir, sem setja sÚrstakan svip ß h˙si­.  ┴rni GÝslason, sřsluma­ur ■ar og sÝ­ar Ý KrřsuvÝk, bygg­i h˙si­ 1878.  Hann sat ß KirkjubŠjarklaustri, en ßtti Holt og rak b˙skap ■ar.  H˙si­ bygg­i hann allt ˙r rekavi­i.  ١r­ur kallar ■etta h˙s ä■verh˙sö, byggt Ý hla­inni tˇft og var fyrsta timburh˙s Ý Vestur-Skaftafellssřslu.  Allar ■iljur voru heimaunnar ˙r rekavi­i af Me­allandsfj÷ru, ■ar sem Holt ßtti reka.  H˙si­ er a­eins 40 m▓, en sřnist mun stŠrra.  Ůarna haf­ist vi­ 18 manna fj÷lskylda Ý nÝu r˙mum, ■annig tveir voru um hvert.  Uppi Ý risinu er skars˙­arba­stofa og svefnherbergi hjˇna.  Ni­ri er eldh˙s, bor­stofa og gestastofa.  A­ lÝkindum hefur veri­ mun kaldara a­ vetrarlagi Ý ■essu h˙si en torfbŠjunum, ■vÝ einangrunin er grßmosi ˙r eldhrauninu og hey.  Eina upphitunin var frß eldavÚl, sem kom ■ˇ ekki nŠrri strax.

Fram yfir aldamˇtin 1900 var notazt vi­ ˙tieldh˙s.  Upphaflega var ■aki­ hellulagt me­ blßgrřtishellum, en nßlŠgt aldamˇtunum var sett jßrn■ak ß h˙si­.  Bezta hellutak ß SÝ­u var ■ß Ý Hellutanga ß N˙pum Ý Fljˇtshverfi.  Ůar fengust stˇrar, ■unnar hellur, sem voru nřttar ß m÷rg h˙s undir Eyjafj÷llum og allt austur ß Hornafj÷r­.  Ůa­ var b˙i­ Ý sřslumannsh˙sinu til 1974 og fimm ßrum sÝ­ar lÚt ١r­ur lima ■a­ sundur til a­ byggja ■a­ upp a­ nřju ßri­ 1980 ß Skˇgum.  Frß fyrstu ger­ hefur h˙si­ teki­ nokkrum breytingum.  Bj÷rn hreppstjˇri Runˇlfsson breytti framhli­ ■ess og fj÷lga­i gluggum.  Hann var fa­ir Siggeirs, sem lengi bjˇ Ý Holti og var lÝka hreppstjˇri.  Ůegar h˙si­ var rifi­, var Ý ■vÝ panelklŠ­ning frß 1910 Ý sta­ g÷mlu klŠ­ningarinnar.  Vi­ endurbygginguna Ý Skˇgum var panelklŠ­ningin ekki notu­ og gestastofan fŠr­ Ý upprunalegt form me­ ■iljum ˙r gestastofu ß Seljalandi Ý Fljˇtshverfi frß 1900.  Ůessar ■iljur eru unnar ˙r m÷strum franska spÝtalaskipsins St. Pauli, sem stranda­i 1899 vi­ K˙­afljˇtsˇsa.

Holti var kjallari undir h˙sinu, hla­inn ˙r grjˇti, en ß Skˇgum er hann steyptur.  TimburklŠ­ningin, sem n˙ er ß framhli­ h˙ssins, er af Kßlfholtskirkju frß 1879, brei­, tj÷rgu­ bor­ og lista­.  ═ eldh˙sinu er heimilistŠki, sem vekur athygli n˙tÝma fˇlks.  Ůa­ er mo­su­ukassi.  Hann var ■annig nota­ur, a­ grautarpottar voru settir Ý hann, ■egar su­an haf­i komi­ upp Ý ■eim ß eldavÚlinni og lßti­ krauma ßfram.  Ůetta var gert til a­ spara eldivi­.  EldavÚlin er frß 1910, fengin frß Teigi Ý FljˇtshlÝ­.  ═ bor­stofunni er stofubor­ sÚra Sk˙la Sk˙lasonar Ý Odda, en stofubor­i­ Ý gestastofunni er frß Skar­shlÝ­ undir Eyjafj÷llum, smÝ­a­ ˙r mahˇnÝ af Skˇgafj÷ru.  Ůa­ ger­i Hj÷rleifur Jˇnsson, snikkari Ý Skar­shlÝ­.  Sˇfinn Ý gestastofunni er ˙r b˙i Halldˇrs Ůorsteinssonar ß Berg■ˇrshvoli.  Sˇfinn er lÝka g÷mul LandeyjarsmÝ­i ˙r rekavi­i.

Safnkirkja Ý hinum forna kirkjustÝl.  LÝti­ eitt austar Ý t˙ninu og ne­ar en Holtsh˙si­ er lÝtil og lßtlaus kirkja, sem er engu a­ sÝ­ur skrautfj÷­ur safnsins.  Ůetta er fallegt h˙s og gar­urinn umhverfis hla­inn af snilld.  Allt Ý kirkjunni er ˙r g÷mlum kirkjum, en ytra er h˙n nřsmÝ­i, bygg­ eftir teikningum Hj÷rleifs Stefßnssonar arkitekts.  ŮŠr innrÚttingar, sem til voru rÚ­u forminu, en kirkjan er af s÷mu stŠr­ og sÝ­asta kirkjan Ý Skˇgum, sem var rifin 1890.  Safnkirkjan Ý Skˇgum er bygg­ Ý hinum forna kirkjustÝl.  H˙n er dŠmiger­ fyrir aldalanga hef­ sveitakirkna ß ═slandi, me­ kˇrgrindum og kˇrdyrum.  Kˇrgrindurnar eru smÝ­a­ar eftir fyrirmynd ˙r sÝ­ustu torfkirkjunni ß Kßlfafelli Ý Fljˇtshverfi, en gotneski boginn Ý kˇrdyrunum er ˙r Stˇra-Dalskirkju undir Eyjafj÷llum.

┌tsaga­ skraut Ý kˇrdyrum og ofan ß kˇrbita ß sÚr fyrirmyndir ˙r Eyvindarhˇlakirkju undir Eyjafj÷llum, sem var rifin 1963, en a­ nokkru leyti er ■a­ upprunalegt.  Himinn yfir predikunarstˇli er einnig ■a­an.  Skrautmßlunin er verk Gu­laugs ١r­arsonar, mßlarameistara, en hann er einn fßrra, sem kann ■etta gamla handverk.  Liti sˇtti hann Ý umgj÷r­ altarist÷flu kirkjunnar.  Kirkjubekkir eru ˙r Kßlfholtskirkju frß 1879 og kirkju■iljur s÷mulei­is.  Gluggar eru ˙r Grafarkirkju Ý Skaftßrtungu frß 1898, en grßtur ˙r Stˇra-Dalskirkju frß 1895.

Altari­ er ˙r SigluvÝkurkirkju Ý Landeyjum frß mi­ri 19. ÷ld og predikunarstˇllinn ˙r HßbŠjarkirkju Ý ŮykkvabŠ, ß­ur Ý Hßfskirkju Ý Holtum.  H÷fu­gersemi kirkjunnar er altaristaflan.  SÚra Sigur­ur Jˇnsson fÚkk hana til Holtskirkju undir Eyjafj÷llum ßri­ 1768.  H˙n er velvar­veitt d÷nsk vŠngjabrÝk og var Ý Holti til 1888 en sÝ­ar Ý ┴sˇlfsskßlakirkju.  Arkitekt hinnar nřju ┴sˇlfsskßlakirkju, sem var vÝg­ 1954, tˇk ekkert mi­ af g÷mlu altarist÷flunni og henni var komi­ fyrir uppi Ý turni til geymslu.  Tveir forkunnargˇ­ir ljˇsahjßlmar eru Ý kirkjunni, ljˇsahjßlmur Steinakirkju undir Eyjafj÷llum Ý kˇr, en Ý framkirkju er hangandi hjßlmur Skˇgakirkju frß ■vÝ um 1600.  ═ klukknaporti hanga tvŠr klukkur, ÷nnur frß ┴sum Ý Skaftßrtungu, talin frß 1742, hin frß ■vÝ um 1600 ˙r H÷f­abrekkukirkju Ý Mřrdal.  Henni var bjarga­ undan K÷tlugosi 1660.

Gamla skˇlah˙si­ var upprunalega byggt ß Vatnsskar­shˇlum Ý Mřrdal 1901 og flutt a­ Litla-Hvammi ßri­ 1903.  ┴ri­ 1907 var ■a­ hŠkka­ um 50 sm og gluggar stŠkka­ir til a­ veita meiri birtu inn ß ■eim tÝmum, sem berklar geisu­u Ý landinu.  Sams konar skˇlah˙s stendur enn ■ß vi­ M˙lakot ß SÝ­u (1907) og anna­, frß Deildarß Ý Mřrdal, var flutt upp ß H÷f­abrekkuafrÚtt og ■jˇnar sem gangamannaskřli.

Smi­ja Tˇmasar ١r­arsonar frß Vallnat˙ni Ý Selkoti endurreist eftir a­ hann koma a­ Skˇgum 1959 og miki­ notu­ vi­ jßrnsmÝ­ar.  Loki­ vi­ h˙si­ a­ utan 2002 og ■a­ er n˙ hluti af torfbŠjarsamstŠ­unni.

Skˇgasafn er opi­ daglega j˙nÝ til ßg˙st 09:00 -19:00.  ═ maÝ og september er opi­ 10:00 - 17:00.  Oktˇber til aprÝl er opi­ eftir samkomulagi.

Skˇgasandur er frambur­ur hlaupa frß Sˇlheimaj÷kli milli Skˇgaßr og J÷kulsßr ß Sˇlheimasandi.  Stˇrt flŠmi var grŠtt upp og nřtist m÷rgum bŠjum til heyskapar.  Ůar er jafnframt flugbraut.  ┴ sÝnum tÝma var ■etta t˙n eitthvert stŠrsta samfellda sandgrŠ­sluverkefni­.  Nokku­ velfŠr vegur liggur alla lei­ til sjßvar um austanver­an sandinn.  Selalßtur er ß sandinum og oftast sjßst selir Ý brimgar­inum.  SkˇgabŠndur hafa l÷ngum nřtt sÚr ■essi hlunnindi.


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM