VÝkingaskipi­ ═slendingur,
[Flag of the United Kingdom]
In English



Upplřsingami­-

st÷­var ß Islandi


S÷fn ß ═slandi


V═KINGASKIPIđ ═SLENDINGUR

.

.

Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

VÝkingaskipi­ ═slendingur er nßkvŠm eftirlÝking Gauksta­askipsins, sem fannst og var grafi­ upp ßri­ 1882 vi­ Gaukssta­i Ý Sandefjord. Skipi­ haf­i var­veitzt mj÷g vel Ý j÷r­u en vÝsindamenn komust a­ ■vÝ, a­ ■a­ hafi veri­ smÝ­a­ ßri­ 870, fjˇrum ßrum ß­ur en Ingˇlfur Arnarson settist a­ ß ═slandi.

┴ VÝkingatÝmanum var ßh÷fn svona skips 70 manns, 64 bardagamenn og rŠ­arar og 6 yfirmenn. 32 rÚru ß me­an 32 hvÝldu. ═ mi­ju skipsins var sandgryfja me­ opnum eldi, ■ar sem hŠgt var a­ matrei­a Ý lengri fer­um. Algengt var, a­ b˙fÚ ß fŠti vŠri me­ Ý fer­um. ═slendingur er mj÷g ver­ugur arftaki vÝkingaskipanna, sem sigldu um Atlandshafi­ fyrir tein÷ld.

═slendingur er hra­skreitt og ÷ruggt ˙thafsskip. Skipi­ var byggt ßri­ 1996. Ůa­ er 22,5 metra langt og 5,3 metra breitt, dj˙prista er 1.7 metrar og ■a­ vegur 80 tonn. Me­alhra­i er 7 sjˇmÝlur, hßmarkshra­i 18 sjˇmÝlur. Fj÷ldi Ý ßh÷fn n˙ er 9 manns, en var 70 til forna. Skipi­ er byggt ˙r eik og furu og Ý ■a­ fˇru 18 tonn af timbri og 5000 naglar.

H÷nnun stefnis Gauksta­askipsins er mj÷g hßtŠknileg. HŠ­ ■ess nřttist ß tvennan hßtt, bŠ­i fyrir drekah÷fu­, sem ■urfti a­ sjßst vÝ­a a­, og sem v÷rn skipsins gegn hßum ÷ldum ß siglingu. Ůess mß geta a­ ■rÝhyrningarnir Ý efsta bor­i Gauksta­askipsins voru mßla­ir gulir og blßir til skiptis. ┌tskur­urinn ß j÷­rum bor­anna var eing÷ngu til skrauts.

Tveir ßhafnarme­limir notu­u hverja rˇ­rarkistu. Ůar geymdu ■eir persˇnulega muni og h˙n var einnig notu­ sem sŠti vi­ rˇ­ur, hvort sem h˙n stˇ­ langsum e­a ■versum. Kisturnar, sem fundust Ý Gauksta­askipinu voru slitnar af n˙ningi.  ŮrjßtÝu og tveir bardagaskildir fundust ß hvorri hli­ Gauksta­askipsins■  Ůeir voru hnřttir ß skipi­ og nota­ir sem v÷rn skipverja Ý bard÷gum ß sjˇ og landi.


Skipstjˇrinn og skipi­ hans
Einni tein÷ld eftir gull÷ld vÝkinga fÚkk ungur ═slendingur, Gunnar Marel Eggertsson, ßhuga ß a­ smÝ­a sjßlfur vÝkingaskip. Hann var fŠddur Ý skipasmÝ­afj÷lskyldu Ý Vestmannaeyjum. Afi hans stofna­i skipasmÝ­ast÷­ og seinna tˇk fa­ir hans vi­ rekstrinum. Hinn ungi Gunnar Marel lŠr­i skipasmÝ­i undir lei­s÷gn afa og pabba og var­ fulllŠr­ur skipasmi­ur einungis 25 ßra a­ aldri.

Gunnar Marel er ekki einungis skipasmi­ur. Hann er sjˇma­ur me­ střrimannsprˇf og var a­eins 14 ßra, ■egar hann byrja­i sjˇsˇkn frß heimabŠ sÝnum. Sjˇrinn hefur veri­ heimili og vinnusta­ur Gunnars Marels alla Švi.  ┴ri­ 1990 ur­u minnihßttar mei­sli til ■ess, a­ hann fˇr Ý  fyrstu sjˇfer­ yfir Atlantshafi­ ß vÝkingaskipi. Hann handleggsbraut sig og var landfastur Ý fjˇra mßnu­i. Ůß frÚtti hann af norskri ߊtlun um siglingu vÝkingaskipsins Gaia frß Noregi til Washington DC.  Hann haf­i samband vi­ Gaia hˇpinn og var sam■ykktur sem nŠstrß­andi. Hann sigli svo me­ Gaia frß 17. maÝ til 9. oktˇber 1991.

┴ri­ 1994 ßkva­ Gunnar Marel a­ byggja sitt eigi­ vÝkingaskip. Hann byrja­i Ý september ß ■vÝ ßri og lauk vi­ ■a­ Ý maÝ 1996. Gunnar bygg­i skipi­ meira og minna ß eigin spřtur en naut ■ˇ hjßlpar frß skipasmÝ­avini sÝnum ١r­i Haraldssyni. ═slendingur er nßkvŠm eftirlÝking af Gauksta­askipinu. Vi­urinn fura og eik var vandlega valinn Ý Noregi og SvÝ■jˇ­ og segli­ var framleitt Ý Danm÷rku. Undir lok smÝ­innar naut Gunnar Marel sÚrkunnßttu Jon Godal Ý Noregi, sem er heims■ekktur fyrir ■ekkingu sÝna ß vÝkingaskipum.

Upphaflega var ═slendingur nota­ur til a­ frŠ­a Ýslensk skˇlab÷rn um vÝkingatÝmann. ┴ri­ 1998 haf­i Gunnar Marel hugmyndir um a­ sigla skipinu til BandarÝkjanna ßri­ 2000 til minningar um sjˇfer­ Leifs EirÝkssonar einni tein÷ld ß­ur. Hann stofna­i svo fyrirtŠki til a­ hrinda sjˇfer­inni af stokkunum og h˙n hˇfst 17. j˙nÝ Ý ReykjavÝk ß ═slandi.

Fer­ ═slendings
┴ri­ 1998 stofna­i Gunnar Marel ═slending hf, fyrirtŠki um f÷rina ■vert yfir Atlandshafi­ til minningar fer­ar Leifs EirÝkssonar til nřja heimsins. Leifur EirÝksson teinaldarnefndin styrkti fer­ina. H˙n skipulag­i nŠr 230 menningarvi­bur­i ß um ■a­ bil 70 st÷­um Ý BandarÝkjunum og Kanada fyrir ßri­ 2000, ■ar ß me­al sinfˇnÝu- og popptˇnleika, listsřningar, kvikmyndahßtÝ­ir og s÷gulegar sřningar. Ůessi fj÷lbreytta dagskrß var h÷nnu­ til a­ kveikja ßhuga ß Ýslenskri menningu og s÷gu og til a­ styrkja tengsl BandarÝkjamanna vi­ Ýslenzkan uppruna. ┴ fer­ sinni vestur yfir Atlantshaf kom ═slendingur vi­ Ý m÷rgum h÷fnum Ý GrŠnlandi, Kanada og BandarÝkjunum.  Skemmtikraftar nutu styrkja frß teinaldarnefndinni til a­ stjˇrna mˇtt÷kum ß hverjum sta­. SÚrstakt hßtÝ­arhaldafyrirtŠki Nřfundnalands og Labrador sß um stˇrhßtÝ­arh÷ld 28. j˙lÝ, ■egar ═slendingur kom Ý L'Anse aux Meadows, eina ˇsvikna vÝkingasta­arins Ý Nor­ur-AmerÝku.

VÝkingaheimar
Naust ═slendings ß Fitjum hřsir einnig minjar, sem Smithsonian-safni­ gaf ═slendingi ehf.

VÝkingaheimar: 

VÝkingaheimar
Fitjum
260 Reykjanesbaer
Ytri-Njardvik
Tel.: 422-2000
info@vikingaheimar.com


Heimild: ═slendingur Ý fortÝ­ og n˙tÝ­. Texti: Gunnar Marel Eggertsson. ┌tgefandi: ═slendingur ehf. [2005]

Nßnar mß lesa um fer­ ═slendings ß sÚrst÷ku vefsetri um fer­ina.

 


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM