═slenski hesturinn,

Meira um ═sland

H┌SDŢR FUGLAR VILLT SPENDŢR  

═SLENZKI HESTURINN
.

.

Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

═slenski hesturinn er a­ mestu kominn frß Vestur-Noregi og lÝklega Nor­ur-Bretlandi og Hebrideseyjum. Allir, sem l÷g­u lei­ sÝna til ═slands til landnßms v÷ldu beztu gripi sÝna til a­ taka me­ sÚr. Hesturinn var­ oftast ˙tundan Ý fˇ­run Ý har­Šrum, ■vÝ a­ kj÷ti­ var ekki bor­a­, og var­ ■vÝ a­ bjarga sÚr sjßlfur. Ůetta ■řddi, a­ a­eins har­ger­asti kjarninn lif­i. Erfitt er a­ Ýmynda sÚr, a­ a­rar hestategundir heimsins ■yldu slÝka me­fer­. Mikill munur var og er ß a­st÷­u fyrir hesta ß Nor­ur- og Su­urlandi. Sunnanlands fß hestar Ý holhn˙ska vegna bleytutÝ­ar og hvassvi­ris og eru oft ˇnothŠf ■ess vegna.

Hesturinn var ßbur­ar- og rei­dřr og hestv÷gnum fˇr ekki a­ breg­a fyrir fyrr en ß 20. ÷ld. Hann var nota­ur Ý landb˙na­i fram yfir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina. Fj÷ldi hesta ß landinu ßri­ 1950 var u.■.b. 50.000, flestir Ý Rangßrvalla- og Skagafjar­arsřslum. ┴ okkar d÷gum eru hestarnir ekki lengur nau­synlegir til landb˙na­ar og samgangna og einungis nota­ir til ˙trei­a og af■reyingar. ┌tflutningur hesta til nßgrannalanda Ý Evrˇpu hˇfst og jˇkst st÷­ugt. VinsŠldir Ýslenzka hestsins byggjast stŠr­ar hans, ■ols og skapgŠ­a. ┴ ßrunum 1950 til 1977 voru fluttir ˙t u.■.b. 1000 hestar ß ßri en fj÷ldi ■eirra hefur fari­ yfir 3000 ß sÝ­ari ßrum.

Me­alhŠ­ hests ß her­akamb 150 sm, 14,2 ■verhendur (4" ß ■verh÷nd). ═slenzki hesturinn er ˇdřr Ý rekstri, nŠgjusamur, sterkur, ■olinn og yfirleitt me­ gˇ­a skapger­. Fj÷lbreytni hans Ý gangi er rˇmu­, ■ˇtt t÷lt finnist Ý fleiri hestakynjum. T÷lt er erfi­ur gangur fyrir hesta og ■ˇtti galli ß riddarali­shestum, ■annig a­ reynt var a­ rŠkta ■a­ ˙r ■eim. A­algreinarmunur er ger­ur ß Ýslenzkum hestum me­ fjˇrgang og fimmgang. A­algangtegundirnar eru fet, st÷kk, brokk, t÷lt og skei­ og ekkert anna­ hestakyn Ý heiminum fimm gangtegundir. Jafnvel frŠndi Ýslenzka hestsins Ý Noregi ß ekkert skylt vi­ hann, hva­ ■a­ snertir.

Lita˙rval Ýslenzka hestsins stendur erlendum tegundum ekki a­ baki. Alls finnast Ýslenzkir hestar Ý u.■.b. 400 litbrig­um og litum. Algengasti liturinn er rau­ur Ý mismunandi blŠbrig­um, svo grßr, steingrßr, leirljˇs, rau­skjˇttur, br˙nskjˇttur, bleikur og mosˇttur (einkenni villihestsins). Grßi liturinn var ˇalgengur um 1950 en komst Ý tÝzku vegna ˙tflutningsins.

Upprunalega eru allar hestategundir af mei­i asÝskra hesta og Ýslenzki hesturinn tilheyrir evrˇpsku greininni. ArabÝski hesturinn er annarrar greinar, sem blanda­ist evrˇpska hestinum.

Haldin var keppni Ý BandarÝkunum ß ßttunda ßratugi 20. aldar, ■ar sem m÷rg hestakyn ßttu a­ komast ■vert yfir BNA. ┴tta Ýslenzkir hestar hˇfu f÷r og einn heltist ˙r lestinni. Hinir sj÷ h÷f­u ■ol til a­ fara alla lei­ina til baka, ef keppnin hef­i sn˙izt um ■a­, en ekki er eins vÝst a­ hin hestakynin hef­u ■ola­ ■a­.


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM