Meira um ═sland


G÷ngulei­ir ═sland


KATLA
.

.

Fer­aߊtlanir
R˙tur-Ferjur-Flug

 

Katla er eldst÷­ (1450m) Ý su­austanver­um Mřrdalsj÷kli, venjulega hulin j÷kli.  H˙n hefur venjulega gosi­ ß 40 - 80 ßra fresti.  Brřzt h˙n ■ß fram Ý ˇgurlegum hamf÷rum undan j÷kli, brŠ­ir hann ß stˇru svŠ­i og veldur feikilegum hlaupum, sem flŠmast me­ jaka- og sandbur­i su­ur allan mřrdalssand.  Vatnsflaumurinn mun vera svipa­ur mesta fljˇti veraldar, Amazon, ■egar ■a­ er Ý mestum vexti.  Katla er ßlitin vera sy­sti hluti u.■.b. 75 km langs sprungubeltis, sem ger­i vart vi­ sig Ý mesta gosi ═slandss÷gunnar og ■ar me­ heimsins ß s÷gulegum tÝma ß ßrabilinu 930-940.  Ůß mynda­ist u.■.b. 800 km▓ hraun og magn gosefna var 19 km│.  Ůessa sprungubelti teygist nßnast alla lei­ a­ vesturja­ri Vatnaj÷kuls.

R÷k eru fŠr­ fyrir gosi ß ßrunum 894 - 934, ■vÝ a­ ■ß er tÝmasett ÷skulag, sem fer ÷rt ■ykknandi Ý ßtt a­ K÷tluj÷kli.  NŠst er tala­ um gos ßri­ 1000.  Ůß var Ůangbrandur hÚrlendis og er sag­ur hafa misst hest sinn Ý j÷kulker ß lei­inni milli KirkjubŠjar og H÷f­abrekku.  Ůß er tali­, a­ V÷luspß hafi veri­ ort ß ═slandi ßri­ 1000 og h÷fundur hafi or­i­ vitni a­ eldgosi:  äSˇl tÚr sortna / sekkur fold Ý marö.  Sigur­ur ١rarinsson bendir ß, a­ svo stˇrkostleg lřsing geti ekki ßtt vi­ a­rar nßtt˙ruhamfarir en K÷tlugos.

H÷f­ahlaup ßri­ 1179 er fyrsta hlaupi­, sem ■ekkt er me­ fullri vissu.  Ůß um hausti­ kom Ůorlßkur biskup helgi a­ H÷f­abrekku til fundar vi­ Jˇn Loftsson.  Var ßgreiningur milli ■eirra um kirkjumßl, en hlaupi­ haf­i teki­ af marga bŠi, ■ß er ■ar lßgu undir, og tvo er kirkjur voru ß.  Mß af ■vÝ rß­a, a­ ■ß hafi miki­ tjˇn or­i­ ß grˇ­ri og mannvirkjum.  äAuk ■esss bar eldurinn me­ sÚr Ý flˇ­i sÝnu grÝ­arstˇr fj÷ll og hŠ­ir, ... og fj÷llin bßrust ˙t Ý hafsauga... var­ sjˇrinn a­ ■urru landiö.  Ůß segir, a­ ennfremur äeyddist Ý ■essum eldsbruna frŠg borg og mannm÷rg, en ■ar var ßgŠt h÷fn vi­ fj÷r­ö.  HÚr mun vera ßtt vi­ Kerlingarfj÷r­, ■egar hann fylltist upp, ■ar sem n˙ er Kerlingardalur.

Fornir annßlar geta um gos Ý Sˇlheimaj÷kli ßrin 1245 og 1262.  Hafi ■au mynda­ Sˇlheimasand a­ mestu og ■ß fyrst hafi J÷kulsß fengi­ fastan farveg.

Gosi­ 1311 er kalla­ Sturluhlaup.  Ůetta hlaup ey­ileg­i Lßgeyjarhverfi­ ß Mřrdalssandi, ■ar sem me­ ÷llu l÷g­ust af DřralŠkir, Holt, Lßgey og Lambey.  ┴ri­ 1973 var grafin upp bŠjarr˙st Ý K˙abˇt, skammt sunnan HraunbŠjar, undir stjˇrn GÝsla Gestssonar.  Ůar hefur augljˇslega veri­ stˇrbřli, sem tali­ er hafa lagzt af Ý ■essu hlaupi.

═ gosum 1416 og 1490 er a­allega minnst ß ÷skufall, sÚrstaklega Ý hinu sÝ­ara, en ˙r ■vÝ er a­algjˇskulagi­ kringum ReykjavÝk.

═ hlaupi ßri­ 1580 hljˇp Mřrdalsj÷kull og fˇr ■a­ su­ur hjß ŮykkvarbŠjarklaustri, svo a­ bŠir eyddust en ei saka­i fˇlk.  Jar­ir fˇru ■ˇ allar aftir Ý bygg­ nema äEfri-Mřrar, sem bygg­ust ei framarö

Ůorsteinn Magn˙sson, sřsluma­ur Ý ŮykkvabŠjarklaustri, lřsir Ý samtÝmaheimildum gosinu 1625 en ■a­ hˇfst 2. september.  Ískufall var­ gÝfurlegt, svo a­ alhaglaust var­ allt austur Ý Skaftafell Ý ÍrŠfum.  ┴ ÷llu svŠ­inu ■usti fÚna­ur um bjargarlaus.  Um Bˇlhraun Ý ┴lftaveri, sem var eina svŠ­i­, ■ar sem ÷skufall var­ lÝti­, er sagt:  äa­ ■anga­ hafi komi­ sau­fÚ, naut og hross hva­anŠfa, allt a­ tvŠr ■ingmannalei­irö.  Var­ ■vÝ einnig miki­ tjˇn ■ar af v÷ldum b˙fjßr e­a eins og Ůorsteinn segir:  äsß mikli kapla og nauta gr˙i, er ■anga­ hljˇp og ■usti ˙r ÷llum sveitum, me­ ■a­ fysta, sem fyrri er um tala­, hef­i ■ar ekki allt upp uri­ og svi­i­ lÝka sem eldur hef­i yfir gengi­, hva­ m0nnum ■ar ˙tÝ stŠrstan ska­a gj÷r­iö.  Um veturinn fÚll mikill fj÷ldi b˙penings, en hross voru rekin vestur undir Eyjafj÷ll og Ý Mřrdal.

SamtÝmaheimild um gosi­, sem byrja­i 3. nˇv. 1660, er lřsing sÚra Jˇns Salˇmonssonar Ý Kerlingardal.  Hlaupi­ ey­ilag­i fjˇrar jar­ir, SkßlmabŠ, HraunbŠ, Sau­h˙snes og Hraunger­i Ý ┴lftaveri, sem komust ■ˇ aftur Ý bygg­.  Mestu stˇrmerki ■essa hlaups voru, a­ ■ar fˇr yfir bŠinn ß H÷f­abrekku og tˇk af ˙trŠ­i vi­ Skiphelli og VÝkurklett.  Var­ land ■ar sem ß­ur var veidd stˇrl˙­a ß 20 fa­ma dřpi.  Ůetta hlaup rann Ý gegnum skar­i­ milli Skßlafjalls og Hafurseyjar, sem sřnir Šgikraft ■ess.

Klausturhaldarar KirkjubŠjar- og ŮykkvabŠjarklaustra, ١r­ur Ůorleifsson og Erlendur Gunnarsson, lřsa gosinu, sem hˇfst 11. maÝ 1721.  Ůetta hlaup var grÝ­arlegt og ger­i strax ┴lftaverinu mikinn ska­a.  Flˇ­bylgjan braut skip Ý VÝk, tˇk ˙t hjall me­ lřsistunnum Ý Vestmannaeyjum og gekk ß land Ý Ůorlßksh÷fn.  Ůß tˇk af bŠinn Ý Hj÷rleifsh÷f­a, sem stˇ­ vestan vi­ h÷f­ann.  J÷r­in var Ý ey­i Ý 30 ßr, en ■ß var bŠrinn reistur uppi ß honum, ■ar sem bygg­ hÚlzt til 1936, er h˙n lag­ist af vegna draugagangs.  Ůß tˇkst draugnum ■a­, sem K÷tlu haf­i mistekizt Ý nŠrri 1100 ßr.

Jˇn Sigur­sson, sřsluma­ur V.- Skaftfellinga, lřsir gosinu, sem hˇfst 17. oktober 1755.  Ůann dag var mannafer­ mikil ß Mřrdalssandi og sluppu margir naumlega frß hlaupinu.  Ískufall var gÝfurlegt og veturinn eftir var­ hinn har­ast.  Mestallt b˙fÚ fÚll Ý brunasveitunum, menn flosnu­u upp, fˇru ß vergang og margir dˇu.  Margar jar­ir Ý ┴lftaveri fˇru Ý ey­i.  Ůa­ bar til tÝ­inda Ý ■essu gosi, a­ eldingu ˙r ■vÝ lauzt ni­ur Ý og drap Jˇn Ůorvar­sson, hreppstjˇra Ý SvÝnadal og vinnukonu hans.  Ůannig drßpust einnig margir hestar.

Um gosi­, sem hˇfst 26. j˙nÝ 1823 eru til Ýtarlegar lřsingar eftir sÚra Jˇn Austmann ß Mřrum Ý ┴lftaveri og Svein Pßlsson, lŠkni Ý VÝk.  Gosi­ stˇ­ Ý 28 daga og lag­i ÷skum÷kkinn mest til vesturs.  Sveinn segir, a­ ekki ver­i anna­ me­ sanni sagt, en ■a­ hafi gj÷rt langminnstan ska­a af sÚr, ■eirra gosa, sem menn hafa sagnir af.  ١ fyllti ■a­ alla farvegi ß Mřrdalssandi endanlega.  Ůß ey­ilag­ist j÷r­in Bˇlhraun Ý ┴lftaveri og tˇk bygg­ af ßri­ 1827.

Gosinu 1860 lřsir Mark˙s Loftsson, bˇni Ý Hj÷rleifsh÷f­a, Ý bˇk sinni Rit um jar­elda ß ═slandi.  Hlaupi­ kom a­allega fram vestan Hafurseyjar og skar sundur hßlsinn milli Selfjalls og H÷f­abrekkuhei­ar, ■ar sem M˙akvÝsl og Sandvatni­ renna n˙.  M˙lakvÝsl var br˙u­ ßri­ 1935 og lß ■jˇ­vegurinn ■ar til ßrsins 1955.  Hlaupi­ hˇfst 2. maÝ og stˇ­ Ý 16 sˇlarhringa.  Ůann dag Štla­i ungur bˇndasonur, Brynjˇlfur EirÝksson Ý Hraunger­i, a­ koma heim af vetrarvertÝ­ Ý Reynishverfi Ý Mřrdal me­ unga kŠrustu sÝna, MßlfrÝ­i Ígmundsdˇttur, fŠdda ß Rofum en uppalda Ý Reynisholti Ý s÷mu sveit.  N˙ voru gˇ­ rß­ dřr.  K÷tluhlaup nřafsta­i­ og Mřrdalssandur engum fŠr nema fuglinum flj˙gandi, en unga fˇlki­ ßtti a­ taka vi­ b˙sforrß­um Ý Hraunger­i um fardaga.  Ůß brug­ust nßgrann hennar Ý Reynishverfi ■annig vi­, a­ ■eir m÷nnu­u ßttŠring, rÚru Ý vorblÝ­unni me­ kŠrustupari­ austur Ý ┴lftaver og fˇru sjßlfir til baka sama sˇlarhringinn.  Unga pari­ gekk ßtta km lei­ til bŠjar me­ b˙slˇ­ina undir hendinni.

K÷tlugosi­ 1918 stˇ­ frß 12. oktober til 4. nˇvember.  Eru til tvŠr samtÝmalřsingar um ■a­ eftir GÝsla Sveinsson, sřslumann, og Gu­geir Jˇhannsson, kennara Ý VÝk.  Hlaupi­ kom sn÷gglega og ÷llum a­ ˇv÷rum.  Fˇlk var­ a­ flřja bŠi sÝna, bŠ­i Ý ┴lftaveri og Me­allandi.  Ůa­ olli miklum skemmdum ß j÷r­um ■ar og fluttu allmargir ßb˙endur Ý burtu, en tvŠr jar­ir Ý ┴lftaveri, SkßlmarbŠjarhraun og Sau­h˙snes komust ekki aftur Ý bygg­.  Ískufall var­ mest Ý Skaftßrtungu og farga var­ miklum hluta b˙fÚna­ar ß ÷llu svŠ­inu vegna fˇ­urskorts.  ═ hlaupinu mynda­ist K÷tlutangi, sem eftir mi­jan vetur mŠldist 2000 - 3000 fa­ma frß g÷mlu str÷ndinni su­ur af Hj÷rleifsh÷f­a og var­ ■ß sy­sti tangi landsins, en sÝ­an hefur hann a­ mestu ey­zt.

S÷guslˇ­ir Su­urland


TIL BAKA          Nat.is - pˇsthˇlf 8593, 108 Reykjavik- sÝmi: 898-0355 - nat@nat.is- um okkur - heimildir          HEIM